fredag, juli 07, 2006

2.600m over Rom med udsigt til Paris


Nu skulle det være. Efter et par dage med sydøstenvind, høje temperaturer og på satellitbillederne flotte CU vest for højderyggen, valgte jeg at flexe eftermiddagen fra min forstående arbejdsplads og køre til Arnborg og få samlet EC i en fart. Jeg havde selv fløjet 414 km om lørdagen og de efterfølgende 3 dage var der blevet fløjet deklarede 500km hver dag, så forventningerne var høje. Kl. 13.00 var der dog ikke kommet CU endnu og der var cirrusoptræk mod vest, så dagen ville nok ikke blive nær så god som de forgående. Både svæveflyveudsigten og "svenskerudsigten" var også lidt mere moderate i forhold til de forgående dage.

Ib havde lavet en opgave på små 300km over plantagerne mod vest og ned mod SØ. Et par gange frem og tilbage, så det skulle jeg da med på. Slæbet gik 13.30. Til at starte med var der tørtermik og det bar da også til små 2000m på¨læsiden af Høgild. Jeg tærsklede i 1700m kl. 14.10 og stak mod NV hvor de første CU var begyndet at poppe i 2000m+. Det gik faktisk meget godt de første 200km hvor snittet lå på ca. 110km/t. Dog fik en ret massiv cirrusbremme mig til at afbryde opgaven og flyve lidt "for sjov". Efter et langt glid (1000 højdemeter) uden et enkelt bip fra variometeret og udsigt til endnu mere af tracket i cirrusskygge drejede jeg vinkelret af kursen og gled de ca. 15 km der var ud til solskinnet og tørtermikken. Da var jeg nede i 350m så nu skulle jeg til at kravle op igen. Efter en del flakken og viklen rundt kom jeg i 2200-2300m over Lind og kunne over inversionen se CU toppe mod NV. SÅ gik det mod NV igen og Rom blev lagt ind som TP. Efter et god langt glid med L/D > 200 kom jeg ned i 2000m hvor en bobel med 2,5 m/s tog mig til 2600m. Nu var udsigten rigtig god og det tog noget tid at kikke ned. Et par små-kurver mere undervejs gav mig slutglidshøjde med MC=1 allerede 20 km før Rom og ialt 100km ude, hvor de sidste 80km var i modvind.

Det var en god tur og dagen var da også fin totalt set. Temp. nåede vist 31 grader flere setder. Så er der altså mere behagelige temperaturer over 1500m.

2 Comments:

At fredag, juli 07, 2006 10:21:00 AM, Blogger Arne Boye-Møller said...

Ja - lad os så få den historie!

 
At søndag, juli 09, 2006 7:06:00 PM, Blogger Arne Boye-Møller said...

Nå - så det var det du lavede. Tak for det.

 

Send en kommentar

<< Home