The show must go on

Efter at have mindet Alexander Martynov er vi nu ved at gøre klar til i morgen.
Vejret byder på højtryk og forventet tørtermik, og dermed også øget risiko for gaggleflyvning. Så må vi flyve lidt væk.
Selv i dag da vi var i Martin (og købe Ecco sandaler) var der ikke CU over de høje bjerge. Der var kun få kortvarrige 1/64 CU hist og her. På turen til Martin så vi mange egnede udelandingsmarker.

Til weekenden ser det ud til vi får CU igen. Det vil give spredning i feltet.

Iøvrigt havde jeg en god tur i går (torsdag) - indtil meddelelsen om aflysning.
Vi fløj fra Prievidza til 188Zuberec (88 km mod NØ). Det gav lidt udfordringer at komme igang med opgaven og første regulære termik kom på højde med Martin. Jeg havde fløjet skræntflyvningen hele vejen op (ned!) og det var først i sidste øjeblik der var regulær termik - men så gik det bedre. Jeg fulgtes med Tomas Suchanek ("FX" - LS-8) og vi fik etableret et samarbejde. 2. VP var derefter 63 km mod NV (106Bukovec) ind over det område jeg frygtede mest inden jeg kom herned. Der var tørtermik og Tomas, så jeg skulle ikke være for kreativ men dog yde mit til vi fandt og fik centreret boblerne hurtigt. De 63 km op til (og ind i) Polen var kuperet med skove og relativt få udelandingsmarker. Der var dog nogle få, så helt skidt var det ikke. Dog var markerne lige lovlig små i Polen (ca. 7 x 23 m) men da vi holdt +1400m (terræn i 7-800m) kunne vi altid glide tilbage til Slovakia og de store marker. Vi var ret alene og jeg havde på fornemmelsen vi lå i foreste del af "hovefeltet". Vi fik vendt og skulle nu 86 km mod SØ (196Demanova) og vende en top i 1700 i "Low Tatra's". Det gik stadig hæderligt og vi holdt en god kadence. Vi kom ind til "Low Tatras" i 1200m og skulle have fundet 500m+ på skrænterne. Det gik stødt og roligt og netop som vi var kommet i top og klar til at vende 10 km ude kom beskeden om aflysning. Først troede jeg ikke på det, men sådan noget spøges der ikke med. Jeg viste så også noget alvorligt var sket og Jan og jeg udvekslede vore bange anelser som viste sig at holde stik.
Havde vi skulle flyve resten af turen havde det været en udfordring. Vi manglede endnu 145 km i døende tørtermi. Endvidere lå sidste vendepunkt i Prievidza-Nitra dalen som kunne være ret dødt på det tidspunkt (efter 17:30-18:00).

Vi glæder os til morgen.

Enhver ved hvordan Ole Arndt ser ud, så her er en flok østeuropæsike guldpiger der forbereder sig til åbningsceremonien.





Christian (og Rasmus piger)