fredag, juli 09, 2010

Tid til eftertanke

Briefingen i morges var selvfølgelig meget præget at gårsdagens tragiske uheld. Vi fik ikke meget mere at vide end at DL, i følge øjenvidne beretninger, havde ligget og kurvet i 1000m QNH og var gået i et spind der ikke blev rettet ud af. Dalbunden ligger i ca. 400m og hvis vi antager DL har ligget over de første tættest på dalen, har han haft 300-400m luft under sig. (Da flyet nemt identificeres og findes fra kanten af dalen har han ikke været langt inde i bakkerne hvor de er højere). Begge loggere er ødelagt, så vi kan ikke få noget at vide derfra før fabrikken har prøvet at se hvad de kan gøre.

Roland Stuck (Chief steward) bad alle piloter tænke grundigt over hvad der er sket og alle fik en opsang om at skærpe sanserne og ikke flyve agressivt.

Lad dette være nok for nu.

Da flyvningen i dag er aflyst tager folk på tur. Nogle går i nærliggende Zoo. Andre spa-bad og pool. Anders, Ole og jeg kører nu til Martin og ser lidt på landskabet og evt. køber lidt sko fra ECCO fabrikken deroppe. Jeg trænger til nye sandaler ;-)

Nu ser vi fremad. Vejret i dag er højtryk med få CU og ellers tørtermik. Det forventer vi også i morgen.
Vi glæder os til næste konkurrencedag. Der er 8 endnu at tage af.

Vi skrives ved.

Christian