søndag, juni 27, 2010

Så kom flyvningen igang

Så kom vi endelig i luften. 1F med Rasmus og undertagnede i EC startede lidt efter kl. 13. Vejret var præget af tørtermik og skulle det vise sig, forholdsvis lav base.

Vi kom dog op og besluttede at glide nordpå mod Martin. Det var ret betryggende at komme til at se det hele lidt fra oven og udvalgtet af landbare marker var som forventet væsentligt flere.

Det var svært at holde sig over toppene og 50-75% af tiden kontuerede vi de skovklædte bakker. Det var dog hele tiden muligt at dreje ud i dalen så ingen problemer. En enkelt gang ca. 20 km nord for Martin kom vi dog over toppen og rettede ud i 1900m. (Se billeder)


Derefter gik turen hjemad langs Martin dalens østlige bakker. Også her måtte vi smuttet ind og ud mellem de højeste bakker. Her bar termikken til ca. 1500 inden den mødte inversionen.
Rasmus var lidt rystet over den lave arbejdshøjde men gjorde det fremragende i sin LS-1 f'er. Den gik som en 8'er !!!.
Jeg var glad for de timer jeg har brugt i frankrig hvor det er mere normalt at flyve under kammene.

Forkanterne blev hurtigt dottet af fluer, så det er godt Team JB har tilbudt jeg kan låne et sæt pink (!) flueskrabere. (Det var vist et paint-job der gik galt).


(Foto: Rasmus med sin Nokia)

Nu er det sengetid så jeg er frisk igen til en ny spændende dag i morgen.

Christian

2 Comments:

At søndag, juni 27, 2010 10:53:00 PM, Blogger Arne Boye-Møller said...

Fine billeder, god stemnings beretning.

 
At søndag, juni 27, 2010 11:05:00 PM, Blogger Christian Skov said...

Tak. Du får det bedste frem i mig.

 

Send en kommentar

<< Home