mandag, juni 28, 2010

Træning dag #2

Sådan. Lad det lige være sagt. VM er ikke startet endnu. Det er stadig kun fortræning og de indledende øvelser og så selvfølgelig et spørgsmål om at lære forhold og terræn at kende. Uret starter først på saøndag. Lørdag er der ikke flyvning, men derimod åbningsceremoni med airshow, taler og meget mere. (Det bliver sikkert kanon flyvevejr).

Nuvel. Dagen i dag var bedre end i går. Den var mere forudsigelig med CU og dagens opgave på 206 km lå i lavlandet ned mod Nitra.

Hvor vi i går kun havde kammene at flyve på var der i dag varme-dis-vand-balloner-CU med base i ca. 1500m. Rasmus og jeg fløj til Martin inden afgang og vendte i en suppe af tåget varmedis. Derefter tilbage til afgangslinien hvor jeg brugte 1 time på at komme i position - de andre gik 20-30 min før !!!. Føj. Det virkede bare ikke som jeg ville. Jeg tærsklede kl. 15:11. Jeg kom dog afsted og så kørte det hæderligt med god fremdrift uden svinkeærinder. Jeg mødte 1F og JB på ruten. Alt i alt blev det en fantastisk dag og jeg fik set nye sider af Slovakiet.

Ellers er vi ved at være godt etableret her. Freddy V.  - Thorstens hjælper - kom til aftensmaden efter at have kørt fra DK alene i et stræk. Respekt. Et par øl og så var han putteklar. Bente lavede god aftensmad så vi blev alle bespist til UG.

I morgen skal EC checkes, måles og vejes fra ende til anden kl. 11:15. Så er vi klar. Planen for i morgen er vand på og så udforske bakker og bjerge mod nordøst.

Vedhæftet et par stemningsbilleder inden afgang.





.......... nu er det gammelt østeuropa og efterretningstjenesten har endnu ikke sluppet taget. I stedet for skæg og blå briller prøves der til med fastvingede fly der falder ind i omgivelserne.


I morgen får den gazzzzz. Godnat.