Italy 2010

The flag has dropped

Nu tror jeg ikke jeg kan/vil skrive mere i denne omgang. Vi er rykket vestpå ind i Østrig og mod Dolomitterne i Italien hvor de næste dage tilbringes. Det kan mærkes på kvaliteten - og priserne. Tænk det følges ad!.

Det er ligesom med flyvning. Jo mere man øver sig, jo heldigere er man.

Jeg skylder at kommentere Thorstens og Rasmus flyvning. De kørte et stabilt løb og mange dage var de fremme i front. Igen blev den atypiske vejrsituation også deres udfordring. De fik også deres parkeringsbøder, men jeg er sikker på det har sat deres spor i club-klassen. Thorsten var flere dage i top 3, så vi fik da lidt dansk flettet ind i hyldest af de bedste dagsflyvninger. De klarede sig genesrelt bed i Club end Jan og jeg i Std.

Det var ikke Jan's VM. Også han var lidt overrasket over hvort meget mere bjergflyvning man kommer ud for når man starter fra Prievidza frem for Nitra. Ligeledes var turene omkring Tjekkiet og Polen også mere almindelige da vi var 60 km tættere på som udgangspunkt. Det her er kun for sjov og vi flyver ikke med livet som indsats. Både Jan og jeg prioriterede at have rigelig margin til sikre udelandingspladser (primært de sparsomme flyvepladser). Vi har det bedst i fladland! Bjergene ødelægger ligesom lidt termikken ;-).

Omkring min egen præstation havde jeg helst set mig 10-15 pladser længere fremme. Igen har det været sikkerheden der har været den afgørende faktor. Jeg ønskede ikke at presse den for meget og placere mig lavt i smalle dale bare for at få en lidt bedre boble 10-20 km længere fremme. Heller ikke i Tjekkiet og Polen ønskede jeg at gå lavt. Så hellere flyve en omvej og tage en lidt svagere boble - og tage "straffen" i form at lave hastighed. Det er kun for sjov - og det var da sjovt.

Som det ses har opgavelængde og hastigheder heller ikke været imponerende. De adskiller sig ikke fra et typisk DM hvor vi nemt kan flyve 400km+ med 110 km/t. Her havde vi ingen opgaver over 400km !!! - vejret var ikke til det.

Nu står den som sagt på lufttørret skinke, friskbagt brød og rigeligt med rødvin - og leg med børn og kone.

Hav det godt og endnu engang ønsker jeg held og lykke til hængsel-holdet i Szeged. Lad Dannebrog stryge til tops dér nu hvor vi stryger flaget i Prievidza.

............. og se lige de sidste videoer på WGC hjemmesiden. De har lavet nogle fantaske videoer af passende længde og med en sjov og anderledes vinkel.

Slutteligt et par stemningsbilleder fra sidste dag.

Pilotos con grande .....:

Sidste flyvning er overstået og EC pakkes ned for denne gang:

De-briefing:

Christian

VM er slut

Tja. Så er det slut for denne gang. Jeg ville egentlig gerne skrive meget mere, så kik forbi og få et efterskrift.

Nu har vi pakket sammen. Det regner og skyerne hænger tungt på bakkerne. Ole er kørt med EC til danmark. Lene. børnene og jeg kører til Italien på camping en uges tid. Anders er kørt til Østrig for at besøge en veninde. Thorsten er lige rullet ud af pladsen. Freddy kørte for 30 minutter siden. Familien Brandt kørte med JB og campingvogn i tidlig daggry. Og Rasmus? Han ligger på Penzion Alberto og sover den ud. Staklen kom først hjem kl. 6 i morges ;-)

Kawa blev verdensmester i standard. Velfortjent og lidt forventet. Kiessling blev nr. 2 og det var også lidt forudsagt at han ville ligge i top 3.

VM har været en fornøjelig oplevelse, men også lidt at en prøvelse med kuperet til bjergrigt terræn, minimale udelandingsområder i Tjekkiet og Polen og mange fly i gaglerne i den til tider sparsome termik.

VM havde også sin bagside med mid-air kollisioner (2!), fatalt spind der kostede Aleksander Martynov livet. En pilot kom til skade med ryggen ved en udelanding og har ligget på hospitalet siden. Han er dog i bedring og får ikke mén. Flere fly har fået buler og skrammer i forbindelse med udelandinger, så der har været travlt på værkstedet om natten.

Vejret har efter sigende været meget atypisk. Vi har haft samme varme fugtige luftmasse i næsten 3 uger med temperaturer de fleste dage over 30 grader. Fugtigheden på vel ca. 95%. Hjælperne på jorden har klaget deres nød.

Anders er fuldt ud godtkendt som crew og han lærte proceduren hurtigt. Han havde aldrig på prøvet det før. Vi ville holde generalprøve til DM, men de dage hvor han kunne regnede så vi ikke samlede....

Tak til Ole for de gange han har hjulpet som crew og hans iøvrigt professionelle håndtering af team-captain rollen. Og tak for at slæbe EC til DK.

Også tak til familien Brandt for hjælp omkring flueskrabere. Det er et must her på disse kanter.

Nu vil jeg køre tilbage til Penzionatet og hente familien og så ruller vi til Østrig inden Italien.

Nu varer det en lille uge inden hold B bliver sluppet løs i fladlandet omkring Szeged i Ungarn.
Poul Kim har startet en blog. Vi ønsker dem held og lykke - og godt vejr.

Vi kikker frem mod Argentina i Januar 2013, men først skal vi jo lige kvalificere os.

Christian

Så er det næsten slut

VM i svæveflyvning for Std. , Club og World Class er ved at være ovre dor denne gang. For std. (og de øvrige klasser)  var dagens opgave en 2 timers AAT. Der var forecastet CB'ere og andet skidt vejr, men vejret var med os og stabiliserede sig en kort overgang så der kunne flyves i hæderligt svæveflyvevejr. Faktisk var det noget af det bedre vejt vi har haft længe. Tyskerne vandt igen med 125 kmt (mod vores 111 kmt og 107 kmt til EC og JB(I)). Der er ikke så meget at sige om dagens flyvning. Det var hurtigt overstået ;-)

Set med lidt større briller er det siden jeg kom for 21 dage siden blevet til 18 flyvedage kun afbrudt af åbnings ceremoni, en front passage og sørgedag for Aleksander. Selv d, 8/7 der blev aflyst fløj vi (aflyst på turen pga. Aleksanders tragiske spind). Mon ikke jeg er på den gode side af 80 timer her nu? (Der tælles lidt senere).

Anders har gjort det rigtig godt som hjælper. I vinter kendte han intet til praktisk svæveflyvning. Nu har han været crew i det meste intense konkurrencemiljø man kan forestille sig og han er selv på A11 og skal hjem til Århus og snart sendes solo nå han lige har fået et par checkstarter (og vist nok en manglende spindøvelse). Stor tak til Anders.

I aften er der Farewell Party på pladsen kl. 20. Vi er ved at gøre os klar. Jakob er gået omkuld i sommervarmen.
Himlen er nu dækket af AC + CI fra koldfronten der nærmer sig.

Flaget er ikke sænket lidt endnu, så hæng på lidt længere.

Et par billeder fra vores flyvninger.

(Dette indlæg blev egentlig skrevet i går aftes, men nettet gik ned netop som jeg skulle til at trykke Publish....)

Christian

Tja

Fredagens konkurrence var lidt af et show. Meteorologen havde forecastet CU og INGEN CB, men det blev nærmest lige omvendt. 2:30 timer AAT. Allerede inden åbning af startlinie for std. lå der en CB og spærrede mod 1. sektor. Bare det at holde sig flyvende inden start blev en opgave i sig selv og der var mange omstarter og også enkelte der blev fanget af at der blev lukket for starterne (3 timer efter 1. start).

Jeg fløj på et tidspunkt ud i Martin dalen og mødte der en enkelt anden std. klasse flyver (Kawa). Vi kunne komme i 2000m, men anede ikke hvad der var den beste udnyttelse af højden.

CB'en mod første sektor var efterhånden ved at gå i opløsningen for bare at efterlade et stort vådt område unden nogen form for synlig konvektion. Der var ingen rapporter om blue termals / tørtermik, så vi skulle helst have små synlige tegn på CU inden vi kastede os derud.

Jeg tærsklede på et tidspunkt hvor jeg var i nærheden af startlinien, men velvidende at jeg bare måtte gå i holding hvor jeg nu kunne finde lidt løft. Jeg prøvede 3 gange at glide mod 1. sektor, men det var totalt smørluft, så jeg (og Jan også) fløj tilbage mod synlig løft og de sparsomme CU der stadig poppede lige vest for Prievidza. Vi lå vel i holding 20 km ude, efter at have startet, i ca. 1-1 1/2 time.

På et tidspunkt kom vi i 1800m og gled nu mod 1. sektor ved Trencin. Sektoren blev vendt uden et enkelt bip fra variometer og kursen blev ny sat mod eneste synlige CU i hele området. Den lå på vej ned mod Nitra og Zobor bakke. Den kvitterede dog med at gå i opløsning som vi gled ind under den.

Der lå allede en del andre std. klasse fly som nok havde samme historie at fortælle - overlevelse. Jeg valgte at flyve op mod Partizanske flyveplads og landede der i let regn fra en døende CB.

Netop som jeg havde forladt de andre fandt de lidt stig der kunne give dem lidt flere kilometer mod 2. sektor, inden de også kom og landede på Partizanske. Bl.a. landede jeg sammen med Peter Hartmann (som også har været dagsvinder). Han kunne berette kan gik "tidligt" for kun at kæmpe for at holde sig i flyvende i området mellem Nitra og Partizanske. Det havde han brugt over 1 time mellem 400-600m. Tomas Suchanek gik 25 minutter før mig for bare at glide direkte i jorden.........

Mange piloter havde bedt deres team-captains konfrontere konkurrenceledelsen med om dette var en fait konkurrence (dag)? Ikek for at pive, men jeg synes ikke det var konkurrencevejr. Nuvel, Kawa, Kiessling, Bucthal og de andre klarede skærende, men de er sgu heller ikke af denne verden. De flyver fantastisk og det ser legende let ud når man flyver med dem og kikker på deres tracks efter men har tabt dem fjernt i horizonten. Respekt.

Nu er der briefing igen for denne sidste konkurrencedag. Vejret ser ikke lovende ud. Fugtighed i højde. Let AC og CI på himlen nu, og nu CU toppe brager allertede deropad. Temp. er allerede ovver 30 grader. Pyha.

Jeg håber jeg får tid til at skrive lidt mere udførligt i løbet af 1-2 dage.


It ain't over till the flag drops.
................ så bliv hængende lidt endnu.

Christian

...tågedis

det er meget vanskeligt i dag, der er tordenbyger og tågedis, og der er ikke meget termik at finde. Jan og Christian kæmper med det første vendpunkt, de har været på kursen flere gange men har måttet vende om pga død luft - det er meget svært at se hvad der skal komme ud af dagen. Begge er pt på vej tilbage igen for at finde højde og gøre endnu et forsøg.
Klubklassen har været mere heldige og er godt på vej. Men er nu også i problemer med det sidste punkt - det bliver helt sikkert en dag med mange udelandinger. Vi håber at de trods alt kommer hjem, hellere end at forsøge noget dumt for at fuldføre opgaven.

Vi har kun haft 35 grader i dag, og lejlighedsvis brise og skydække har gjort at vi føler os knap så kogte som det ellers har været normen. Vi lider med piloterne, men stemningen er stadig positiv og let....

Parkeringsbøde - ØV

Gårsdagen (Dag 9) bød på endnu 347 km. Opgaverne kan ikek være meget længere fordi termikken slukker omkring kl 17 med CB'ere og store blå områder. Std. starter altid sidst så vores tærskel åbner først omkring kl. 13:30.

Jeg gik forholdsvis tidligt og mødtes hurtigt med Jan der var gået et par minutter før. Først skulle vi til 174Ruzomberok. Vi fik et par regulære bobler og fik vendt i fin stil. Humøret var højt. Herefter skulle vi til 029Trencianske_Teplice. 1. del gik også fint men vi kom 2/3 nede af benet i ca. 1300m og skulle nu til at finde noget termik. Skyerne på kursen lokkede fælt, men kunne ikke indfri forventningerne. Vandballoner !!!!!!. Jeg ligger lidt forest og klør lidt for hårdt på. Jan stopper og finder lidt stig. Jeg satser fejlagtigt på noget lidt bedre et par km fremme. Jeg ender i 1000m (300m over terræn) og finder ..... 0.2 m/s. Det tager jeg 5-8 minutter i mens jeg vurderer mine alternativer og håber det udvikler sig til en bedre boble. Men AK.... Grrrrm. Jeg glider nu krapagtigt rundt mellem bakketoppene under kamniveau og afsøger hver en krog. Nu nede i 100m igen , nu 900, ud man vand, nu 800, satans..... også sker det. YES. 2.3 m/s. Ahhhhh. Den tager jeg til 1900m. Så 5 km frem hvor jeg rammer 3.4 m/s til 2500m. YES. Back in the game, men det har kostet ca. 17 minutter. Nu er jeg tom og kan ikke holde samme tempo. Resten er turen foregår i termik der langsomt dyr ud i skyggerne fra voksende CB'ere. Sidste vendepunkt er Zobor bakke ved Nitra. Jeg mangler 300m i at have slutglid. Der står en enkelt grå forkølet CU ude i dalen lige på grænsen til Bratislave TMA og den giver mig de sidste 1.4 m/s til slutglid. Da jeg landede begyndet det at tordne og regne fra en CB lige ved pladsen.

Så går der 20-30 minutter og så kommer Kawa, tyrskerne og et par andre spidser der er gået 40 minutter senere. Jeg fatter ikke hvordan de gør det......

Hektisk dag

Vejret i går var spændende. Inden start kunne vi komme i 2600m+ (vi stoppede for ikke at komme for højt). Det gav store forventninger til dagens opgave og hastighed. Std. skulle rundt om Zilina TMA. Glid mod første VP gik fint uden at kurve, men vi skulle til at have lidt højde på nu. Jeg gled fra 2600m til 900m (300m over terræn) inden jeg fandt sølle 1 m/s. Hrmmmpf. Vejret op mod 2. og 3. VP var skidt med tørtermik og svagt stig. Gns. hast faldt til 80 kmt...... Vi fløj i et smalt bælte mellem Zilina TMA og contest boundry - og her var der ingen skyer. De stod alle og lokkede i de forbudte luftrum. Arbejdshøjden var reletiv lav og vi kom kun langsomt frem over ulandbart terræn - træls at flyve konkurrence på den måde. Vi fik vendt i Tjekkiet og snittede polks luftrum på vej til 4. VP. Vejret så nu bedre ud men det var ved at blive sent og boblerne var relativt svage. Jeg fik slutglid ca. 60 km ude og kom lige hjem. Jan valgte at smide håndklædet i ringen og "udelande" og flyve hjem og derved undgå lang hjemhentning. Han er heldigvis frisk på en ny dag i dag.

Det bedste i går var dog at Jakob, Karen og Lene kom. Længe savnet. Det var godt.

Vi har nu 3 flyvedage tilbage og vi skal flyve alle dage. Nogle lande spurgte til Rest-Day, men det kunne der ikke blive tale om.

Her er stinkende varmt. Som meteorologen sagde. "Weather is not good for human.....". Meget fugtigt og ca. 34 grader.... Vandballoner. Lene og børn ser om de kan finde en pool at køle sig i.

Vi skal flyve 347 km i dag. Igen over bjerge, men heldigvis ikke til Tjekkiet og Polen. De sidste ben går ned mod Nitra og der er lidt fladere.

Christian

Hurra og 317 km

TILLYKKE. Anders har fødselsdag i dag. Det må vi fejre til aften. Først skal der arbejdes.

I dag er der udskrevet 317 km højre rundt om Zilina TMA. Vi skal til Tjekkiet og nordpå op til den polske grænse. Derefter mod de lave Tatra bjerge og hjem. De har forecastet CU, men her kl. 11 er der stadig ret blåt. Kun lidt morgenfims stiger op af skråningerne. Første start går kl. 12. Vi frygter det bliver for blåt med tørtermik...

Anders er kørt til Wien for at hente Lene og børn. Det bliver godt at se dem.

Følg med på MySPOT.

Christian

La la

Jeg kom da rundt..... Det gik ikke helt som jeg havde planlagt og pga. vejret lod jeg mig styre meget af de i området rutinerede piloters valg. Det gjorde også min hastighed ikke var imponerende, men hjem kom vi da. Jeg kan bedste lide at være den der har ideerne - om dem havde jeg ikke mange af i dag.

Jeg ser frem til en ny dag i morgen.

Husk at kikke med på Anders side hvor han også skriver lidt om livet hernede. Bl.a. om International aften.

I morgen kommer Jakob & Karen - og Lene. Det bliver dejligt at se dem igen.

Christian

kattens, kattens, kattens

Jan er lige landet ude, og vi sidder på nåle mens vi beder til at Christian kommer videre; han skulle også være i problemer. Hans spot ser dog ud til at han har fået glid igen, så vi håber og holder vejret - hvilket også er nemmere end at trække det, det er stadig vanvittigt varmt!
Clubsterne klarer sig vist fint, deres kommunikation virker nærmest overstadig og overskudsagtig. Lad os ikke håbe at det medfører en form for straf for overmod.
Min bil er færdig men lige nu tør jeg ikke røre mig ud af stedet af frygt for at skulle på hjemhenter lige om lidt. Det er sandelig ikke nemt at være hjælper...
Hør mere senere....

Pyha....

Der er lunt her. Mon ikke der var 34 grader i går...... og fugtigt. Når vi hælder vand på flyverne kondenserer fugtigheden på vingerne.

I går var en spændende dag. Der var forecastet CB'ere. Opgaven i std. var på 370 km rundt om Zilina TMA. Se opgaven på hjemmesiden. Vi skulle først 112 km mod NØ ind i Polen og derefter 65 km vest ind i Tjekkiet. Derefter endnu ca. 65 km ned gennem Tjekkiet mod SV og så 80 km SØ tilbage ind i Slovakiet. Vejret hjemme ved pladsen overudviklede hurtigt og vi havde CB og regn 8 km fra linien. Det lynede ret kraftigt på et tidspunkt.

Jeg gik første gang 13:40, et par minutter efter en stor gruppe. 1. glid gik fint og vi fandt en boble på ca. 2,5 m/s til 1900m. Jeg kom dog i tvivl om jeg havde korrekt afgang da min PDA ikke ville vise TaskSpeed..... Hmmm. Jeg valgte at vende om og flyve hjem og tærskle om og gik igen kl. 13:55 - helt alene og som en af de absolut sidste. Jan kunne dog forvisse mig om at det så godt ud på ruten med meget mindre opbygning CU på i nord.

Nord for Martin var der det smukkeste svæveflyvevejr, så jeg var ved godt mod. Turen ind i og gennem Polen og over Tjekkiet var ellers for start lidt bekymrende for mig da de polske marker er MEGET små og i Tjekkiet var der mange bakker uden egentlige dale. Det så dog ikke så slemt ud da jeg kom dertil og der skulle nok kunne findes en egnet mark hvis det kom dertil. Jeg har det altid bedst med at vide jeg har mulighed for at finde en sikker mark hvis alt skulle glippe. Men det skulle dog slet ikke blive nødvendigt i dag. Termikken var hædedrlig med mindst et par meter i de fleste bobler. Ved 1. vendepunkt mødte jeg allerede hentet nogle fly (Jan incl.) der dog lige havde vendt, så jeg havde på fornemmelsen jeg havde haft et godt 1. ben. På vej til Tjekkiet (stadig alene) ramte jeg dagens boble der gav over 4 m/s til 2500m. Gashåndtaget frem. 2. vendepunkt blev vendt i Tjekkiet og turen gik nu mod SV. På kursen begyndte der nu at stå CB'ere og der var nogle store sorte bamser der gav regn. Det kolapsede bag os, så det var i sidste øjeblik vi kom videre. Jeg havde nu hentet en gruppe på 10-15 fly. Her var Jan også, så gruppen havde jeg hentet ca. 17 minutter på.

Vejret blev mere tricky så det var fint at følges med gaglen. De resterende 150 km blev i en blanding af CB'ere der var ved at kolapse og fimset (tør)termik i lavlandet omkring Trencin og ned mod Nitra. Tempoet gik lidt ned og vi måtte fiske bobler nu som kun gav 0.8 - 1.3 m/s. Jeg var stadig godt lastet og valgte at smide 30 L. Ca. 50 km ude fik vi slutglid i døende termik og slutgliddet gik stille og roligt med 50m+ og MC 1,5. Jeg kom rundt med 109 km/t hvilket jeg er godt tilfreds med taget i betragtning at jeg fløj alene og konservativt (læs: højt) det meste af turen.

Om aftenen havde vi International Evening hvor alle lande diskede op med specialiteter fra deres respektive lande. Mums. Specielt Spanien, Frankrig og Italien var velbesøgt. Pølse, skinke, ost og lækker vin. Høj kvalitet og MASSER af mad. Jeg spiste faktisk så meget at jeg ikke kunne spise morgenmad i morges ;-). (Det kan være jeg får skrevet lidt mere om begivenheden senere)

I dag er main-briefing udsat til 10:30 (lige om lidt). Det er igen meget fugtigt og varmt. Der er ikke kommet gang i termikken på samme måde som tidligere dage. Følg med på hjemmesiden.

Jeg iler.

Christian

Så er vi i luften...

...og dagens opgave i standardklassen er i gang, 369,8km speed task med 4 vendepunkter. Ikke i sig selv noget problem, men terrænet, vejret som er præget af overudvikling og varslede tordenbyger, varmen som stadig er kvælende og i dag med ekstra høj luftfugtighed samt manglen på egnede udelandingspladser gør det alligevel til en spændende tur. Ground Crew sidder netop nu og glædes over en lille bitte regnbyge, noget der virkelig passer os lidende nordboere.
Foreløbig lyder det som om at alle flyene klarer det fint, god termik og god fart så vi er fortrøstningsfulde. Vi fik uden problemer og med Brandternes hjælp monteret de nye bugwipers, og jeg er spændt på at høre om de virker som de skal. Vi gider ikke mere bøvl med materiellet!!
I aften er der international aften, så vi krydser fingre for at alle kommer hjem i god stil så vi kan feste i god stemning...

Delt 10. plads

Så fik vi endelig et mere homogent vejr med mulighed for en regulær opgave. I får den korte udgave da jeg har et stramt morgenprogram. Snoren sprang (?) til højre bugviper så den ligger nu i en eller anden trætop her i slovakiet. ØV. Det ser ellers flot ud når en bugviper tager turen ud af vingen i fuld fart for der efter at blive skudt til vejrs af tippen. Man kan ikke flyve uden bugviper - eller det er i hvertfald et kæmpe handicap. Luften er tyk af fluer. Heldigvis er her en finne der sælger bugvipers så jeg må købe et nyt sæt og få det monteret inden start.

Omkring turen kan jeg suge det gik forholdsvis smertefrit. Skyerne gav ikke så godt som de så ud til og stadig var det vigtigt at holde sig højt hele tiden. Det er ikek som derhjemme hvor man kan få gode bobler fra lavere højder. Sidste vendepunkt lå i 1700m og 10km på den anden side af "Chopok bjergkæden". Det nogle problemer for nogle (Jan inkluderet) da det var lidt svært at komme op igen så man kunne komme over kammen. Slitglidet hjem var et dejligt langt hurtigt glid fra Chopok-agtig og hjem.

Nå. Jeg smutter og går igang med opgaverne. Vejret lover også OK i dag selv om jeg spotter en del AC på himlen. Hrmmm.

Christian

MIG-8

Efter gårsdagens anderledes udelanding har Ole omdøbt EC til MIG-8'eren. Som det fremgår af indsatte billede fra Google Earth + min SPOT markering ville jeg havde haft anderledes alvorligt selskab hvis basen ikke havde været under renovering. Så skulle jeg nok have forklaret mig en del mere og havde sikkert også stadig siddet på en kold skammel med spotlight direkte i ansigtet. Men sådan gik det jo ikke..... heldigvis.

Sliac ligger her.

Vi håber på CU og mere regulær termik i dag. Det andet her er sgu at køre på grænsen. Jeg er glad for jeg valgte den sikre løsning. Jan der landede lidt længere fremme kun berette om høje afgrøder (han landede selv i majs med et andet fly). Der var også rigeligt mange ledninger at tage hensyn til. Han varfortåligt nok lidt træt af sin udelanding og synes det var lige spændende nok.

Vi har 7 dage endnu og håber vi får lidt mere kontinuitet i flyvningerne og nogle dage hvor hele feltet kommer hjem i fin stil.

Christian

6 - 20 - 20 - 28

Det er antal udelandinger indtil nu per dag i standardklassen. Det var ikke let at komme afsted i dag. Der var mange omstarter (mindst 10 stykker), og der var endda nogle få dag der overhovedet ikke startede. Om de ikke troede på det eller blev fanget af at skulle være startet inden for 3 timer efter første start ved jeg ikke.

Det var totalt udforudsigeligt. Jeg kom i 15-1600m inden start og valgte at gå da hver cm skulle bruges. Lige lidt hjalp det og det blev mest til et langt nytteløst glid hvor jeg fibrilsk prøve hver eneste knold og skråing. Nul brugbart løft i de højder vi kunne arbejde i.

Jeg gled fra startlinien mod en kam og vurdere at jeg lige ville være i stand til at passere den. Jeg holdt øje med landskabet bag mig i tilfælde af at en mark skulle bruges. Selv på toppen af kammen var der ikke løft. Suk. Jeg kontuerede bakkerne men lige lidt hjalp det og til sidst lå jeg i 2-300m over (dårligt) terræn med Sliac military airport inden for rækkevidde. Sliac er under renovering så der var ikke den store militære aktivitet der.

Jeg overvejede at lande på en lille mark ved siden af, men valgte at lande på basen - safety first. Jeg blev passet op af basevagten der kom farende i sin røde Lada med hvinende dæk og hånden på pistolen. Han var dog rolig og venlig og sammen ringede vi til Prievidza og alt var i orden. Jeg skulle dog også forhøres af basens militær politi som var lige så venlige. Die dumme danen var ikke så farlig som han så ud til ;-)

Anders fik sin debut som kørende hjemhenter og Ole var med som assistent. Så er den prøve bestået. Fordelen ved at lande på basen var gode tilkørselsforhold (jo de åbnede porten for os) og det faktum at flyver, bil og mandskab ikke blev smurt ind i majs, jord, græs, sand, vand osv....... Jeg tænker på mine hjælpere.

Nu slut for i dag. Måske jeg brygger lidt mere på historien i morgen.

Torsten klarede som eneste dansker at komme flyvende hjem. Velfortjent og tillykke til Torsten.
Han flyver stabilt.

Rasmus landede ude og manglede 30 km hjem. ØV. Det kostede en del plasser i det samlede felt.
Rasmus tog denne lille film fra hans udelanding. Enjoy ;-)




Christian

370 km

Dagens vejr byder som forventet på tørtermik. Over bjergene skulle vi kunne forvente op til 2500m, så det bliver spændende. Vi skal flyve 087CIG, 227TEL, 180KRI, 150OSZ og FL220. (Se hjemmeside for task - som dog ser forkert ud lige nu med en mindre opgave !!!).

Anders skriver nok lidt om udviklingen efter start. Følg med på MySPOT.

1. start kl. 11:30 - måske udsættes det til 12:00 da der blev forecastet høje udløsningstemperaturer.

Christian

The show must go on

Efter at have mindet Alexander Martynov er vi nu ved at gøre klar til i morgen.
Vejret byder på højtryk og forventet tørtermik, og dermed også øget risiko for gaggleflyvning. Så må vi flyve lidt væk.
Selv i dag da vi var i Martin (og købe Ecco sandaler) var der ikke CU over de høje bjerge. Der var kun få kortvarrige 1/64 CU hist og her. På turen til Martin så vi mange egnede udelandingsmarker.

Til weekenden ser det ud til vi får CU igen. Det vil give spredning i feltet.

Iøvrigt havde jeg en god tur i går (torsdag) - indtil meddelelsen om aflysning.
Vi fløj fra Prievidza til 188Zuberec (88 km mod NØ). Det gav lidt udfordringer at komme igang med opgaven og første regulære termik kom på højde med Martin. Jeg havde fløjet skræntflyvningen hele vejen op (ned!) og det var først i sidste øjeblik der var regulær termik - men så gik det bedre. Jeg fulgtes med Tomas Suchanek ("FX" - LS-8) og vi fik etableret et samarbejde. 2. VP var derefter 63 km mod NV (106Bukovec) ind over det område jeg frygtede mest inden jeg kom herned. Der var tørtermik og Tomas, så jeg skulle ikke være for kreativ men dog yde mit til vi fandt og fik centreret boblerne hurtigt. De 63 km op til (og ind i) Polen var kuperet med skove og relativt få udelandingsmarker. Der var dog nogle få, så helt skidt var det ikke. Dog var markerne lige lovlig små i Polen (ca. 7 x 23 m) men da vi holdt +1400m (terræn i 7-800m) kunne vi altid glide tilbage til Slovakia og de store marker. Vi var ret alene og jeg havde på fornemmelsen vi lå i foreste del af "hovefeltet". Vi fik vendt og skulle nu 86 km mod SØ (196Demanova) og vende en top i 1700 i "Low Tatra's". Det gik stadig hæderligt og vi holdt en god kadence. Vi kom ind til "Low Tatras" i 1200m og skulle have fundet 500m+ på skrænterne. Det gik stødt og roligt og netop som vi var kommet i top og klar til at vende 10 km ude kom beskeden om aflysning. Først troede jeg ikke på det, men sådan noget spøges der ikke med. Jeg viste så også noget alvorligt var sket og Jan og jeg udvekslede vore bange anelser som viste sig at holde stik.
Havde vi skulle flyve resten af turen havde det været en udfordring. Vi manglede endnu 145 km i døende tørtermi. Endvidere lå sidste vendepunkt i Prievidza-Nitra dalen som kunne være ret dødt på det tidspunkt (efter 17:30-18:00).

Vi glæder os til morgen.

Enhver ved hvordan Ole Arndt ser ud, så her er en flok østeuropæsike guldpiger der forbereder sig til åbningsceremonien.





Christian (og Rasmus piger)

Tid til eftertanke

Briefingen i morges var selvfølgelig meget præget at gårsdagens tragiske uheld. Vi fik ikke meget mere at vide end at DL, i følge øjenvidne beretninger, havde ligget og kurvet i 1000m QNH og var gået i et spind der ikke blev rettet ud af. Dalbunden ligger i ca. 400m og hvis vi antager DL har ligget over de første tættest på dalen, har han haft 300-400m luft under sig. (Da flyet nemt identificeres og findes fra kanten af dalen har han ikke været langt inde i bakkerne hvor de er højere). Begge loggere er ødelagt, så vi kan ikke få noget at vide derfra før fabrikken har prøvet at se hvad de kan gøre.

Roland Stuck (Chief steward) bad alle piloter tænke grundigt over hvad der er sket og alle fik en opsang om at skærpe sanserne og ikke flyve agressivt.

Lad dette være nok for nu.

Da flyvningen i dag er aflyst tager folk på tur. Nogle går i nærliggende Zoo. Andre spa-bad og pool. Anders, Ole og jeg kører nu til Martin og ser lidt på landskabet og evt. køber lidt sko fra ECCO fabrikken deroppe. Jeg trænger til nye sandaler ;-)

Nu ser vi fremad. Vejret i dag er højtryk med få CU og ellers tørtermik. Det forventer vi også i morgen.
Vi glæder os til næste konkurrencedag. Der er 8 endnu at tage af.

Vi skrives ved.

Christian

Alle danskere i god behold.

Alle danskere er landet sikkert på Prievidza. Som det kan læses af WGC hjemmesiden har der været et fatalt uheld i dag. Vi kender ikke omstændighederne - men som sagt er ingen danskere er involveret.

Det er en trist dag....

En meeeget stor opgave...

...er nu igang, feltet i standardklasse er sendt af sted på 387,2 km med 4 vendepunkter, heriblandt et i Polen. Vejret er varmt og klart med spredte cu og ikke meget vind. Umiddelbart en lettere dag vejrmæssigt, men det bliver en test af stamina, for det er en lang tur, og termikken er ikke fantastisk efter de foreløbige rapporter at dømme.
Christian startede i sidste geled i dag, så vi havde god tid til bla. at vaske traileren, så den nu er betragteligt hvidere end før. Lad os håbe den først skal i brug når konkurrencen er slut! Konkurrenceorganisationen kæmper med at få starterne til at køre hurtigere, og i dag fik de skrællet 10 min af - målet er at nå ned på en time. Der mangler stadig 12-13 min for at nå dette.
Jordpersonellet sidder nu og koger i teltet; radiokontakten med piloterne forsvinder af og til når de er skjult af en bjergkæde så vi venter spændt på næste livstegn...

Gooooooooood morning Prievidza

Godmorgen. Vejret ser fantastisk ud til i dag. Vi forventer dagens opgave bliver en stor sag.
Vi forbereder os, så alt er timet og tilrettelagt. Aktionen starter nu - med morgenmad.

Christian

What a day

Jeg er busted, så det bliver en kort update.

Det så tvivlsomt ud fra morgenstunden. 8/8 AC dækkede himlen og ethvert tegn på konvektion endte i overudvikling. Vi samlede som lemminger lidt modvilligt. Få troede på en gyldig konkurrencedag.

Det blev en 2 timers AAT. 1. sektor nord for Martin og 2. sektor syd for Prievidza.

World Class blev aflyst. Club og Standard blev slæbt i luften. Det bar til 15-1700m. Mod 1. sektor nord for Martin så det håbløst ud og jeg var ikke særlig optimistisk.

Vinden var NNV og det gav mulighed for hang og skræntflyvning på bakkerne i vest for Martindalen. Jeg kom godt afsted. Da vi kom på vestsiden af bakkerne kom der rigtig nok gang i skræntflyvningen og hele vejen op til Martin og på bjerget nord for kunne vi holde højden. Toppen af bjergene gik op i skyerne, så det var lidt specielt at flyve i den smalle område mellem bjergene og skybasen.

Med hiv og sving blev der vendt mod nord og i samme stil gik turen sydover hvor vi kunne holde højden mens vi kontuerede bakkerne.

Da vi startede sent begyndte termikken også at dø ud på den sidste del afturen. Resten af turen syd for Prievidza var forholdsvis begivenhedsløst. Slutglid blev fundet i lavlandet mod syd ude midt i dalen. Det gav kun 1-1.5 m/s.

Rasmus klarede det rigtig flot og blev nr. 3. God solid flyving. Han gør det rigtig godt. Rasmus ligger nu også samlet nr. 3. YES.

Torsten gør det også flot og kommer ind som nr. 14.

Jan havde en ØV-dag og landede ude med 2 andre efter blot 31 km. Vejret var meget tricky med turbolens og kun sporadisk stig, men mindre man lå på vestvendte skrænter. Håber Jan får vendt heldet i morgen og frem.

Det var det for i dag. Nu er det i seng.

Vi tror på lange opgaver i morgen. Vi er i koldluft nu.

Christian

Lidt fra sidelinien

Mr. EC Crew Chief Anders skriver også på sin blog lidt om livet hernede. Hans beretninger "Fra sidelinien og opefter" kan læses her.

Gashåndtagene skal frem!

Hvis man er tvivl om gashåndtagene på en MD-80 skal frem eller tilbage - så skal gashåndtagene frem!
Ole har styr på det. Ole lærer os også, hvis man er i tvivl om man skal starte tidligt eller sent på en opgave - så skal man starte tidligt. Det tager jeg seriøst med i mine overvejelser næste gang vi ligger i svag termik inden starten.

Dagen i går endte som bekendt med en udelanding. Termikken var svag og ujævnt fordelt. Jeg endte med at gå sent og alene. Det var præcis den samme situation jeg havde bragt mig selv i 1½ måned tidligere til DM. Dengang endte det også med en udelanding og katastrofalt "pointtab" til følge. I går var lidt det samme. Jeg måtte kæmpe mig frem (og tilbage) alene. Og til sidst bar termikken ikke længere og jeg kunne ikke finde noget brugbart. Det ville have været godt at have nogen at følges med. Det har vi 11 dage endnu at lave om på.

Det blev til 17 udelandinger i standardklassen. Nogle var "tekniske". Jan B. og tre andre fløj i forbundt luftrum efter ca. 58 km. ØV. De klarede ellers turen med hiv og sving, bare for at blive dømt landet-ude. Det var ikke velfortjent, og Jan er forståligt nok knotten over det. Det var en lærestreg til os alle, så forhåbentlig behøver vi ikke selv gøre os den erfaring.

I dag er der frontpassage. Vi fik stillet op, men konkurrencen blev aflyst lige efter briefing. Det begyndte at regne kl. 11 og igen mere massivt her kl. 13:30. Vi håber på bedre flyvevejr på bagsiden af koldfronten.

Så blev der tid til en eftermiddagslur ;-)

Christian

Dag 2 video

Så er der en video fra dag 2.

De gør et godt stykke pr. arbejde. Der er mange igang.

Sig mig, er der ikke luft nok til alle?

Dagen i går var præget af rygter og hvisken i krogene, og i dag fik vi så vished. Der var en kollision mellem to fly i 2200m højde; begge fly blev beskadiget men kunne lande ved egen hjælp uden personskade. Det er egentlig utroligt at der ikke sker mere når op mod 100 fly cirkler i den samme termikboble; selvfølgelig er folk meget opmærksomme men alligevel, det er heftigt!
Uheldet skete på et sted hvor ganske få fly cirklede i en boble og et andet fly kommer med høj fart ind i samme boble uden at bemærke det fly han kort efter kolliderer med. Det viste sig senere at kollisionen skete 100m under Christians position, hvor han lå og kurvede i samme boble. Han bemærkede dog intet da han rettede ud i samme øjeblik! Men GPS loggene beviser det, og det er klart at alle lige får en reminder om hvor vigtigt det er at holde ekstra udkig. Ikke alle fly har installeret flarm, som måske kunne have forebygget kollisionen.
Man kan læse flere artikler om kollisionen på den officielle konkurrencehjemmeside...

ikke lige min dag

Hej. Ikke så meget af sige til mine præstationer i dag. Jeg kom bare ikke over bjergene i den vestlige del af Martin-dalen, og turen endte hvor den startede. Det virkede bare ikke for mig.

De andre klarede skærene, om end der måtte kæmpes.

Rasmus ligger flot nr. 5 i klubklassen nu, og Jan kravlede op på en samlet 16. plads. Velfortjent.

Her er i mellemtiden en video fra 1. dag.

Se i øvrigt flere videoer på WGC hjemmesiden her.

Op på hesten igen.
Christian

Godmorgen

Ultra kort update. Der er morgenmad om få minuitter. Vi fik en god dag i går selv om det var svært at komme i afgangsposition. Jeg tror at på et tidspunkt er det meste af klub- og standardklassen samlet i eneste og samme boble - ca. 60-80 fly var der - og ingen ville gå. Stig var mellem -0.3 m/s og +0.1 m/s, så det gik efterhånden mest nedaf. Vi tabte således en del højde mens vi lå og ventede, og håbede på vi kunn estige igen, og til sidst gik der hul på boblen og de fleste gik i ikke optimal position. Så var taktikken at få højden på ude på ruten. Efter et par forkølede første bobler blev termikken bedre, men gns. var nede på 32 km/t.......

Herefter gik det bedre og resten af turen var straight-forward svæveflyvning. Ingen overraskelser. Jeg kom hjem med knap 100 km/t hvilket rakte til en samlet 19. plads - og nr. 4 af LS-8'ere. (Man må jo lave sine egne lister ;-) )

Jan og jeg miste kontakten i afgangen. Han fløj også en hæderlig tur og kom ind som nr. 23, kun få point efter mig (her tæller vi point og ikke placeringer).

Rasmus klarede det på en flot 7. plads i klubklassen. Thorsten måtte kæmpe lidt mere med det og kom hjem som nr. 33.

Men nu kom vi igang.

......... en ny dag truer.
Jeg glæder mig.

Anders skriver sikkert i løbet af dagen.

Christian

så er første konkurrencedag i gang, Christian gik af sted på opgaven kl. 14:46. Opgaven er 2½ time area task, og vejret er ikke det nemmeste. Men hele holdet er fulde af optimisme og det er godt endelig at være i gang med det hele.

Vi startede dagen med morgenmad på vores hotel, og derefter kl 0830 til flyvepladsen for at samle, tape og vaske flyet. Derefter briefing som på varierende engelsk berettede om vejr, vind og opgaver. Det endte med at blive opgave B da starten måtte udsættes pga vejrudviklingen.
Jordpersonellet slapper nu af med kaffe i teltet; vi har forbudt dem at udelande i dag, så vi regner med en rolig eftermiddag indtil clubklassen lander lidt over 17.

1. konkurrencedag

Så er konkurrencen igang. Club Class skal flyve 307 km mod øst og nord. Std. class skal flyve 343 km. Cigel - Lysa Hora - Ocova - Hrcova Kecka - hjem. Første ca. 95 km nordpå - dvs. ind i Polen. Opgaverne kan ses på WGC hjemmesiden.

Fly er samlet og på startstedet. Vi har spist frokost og venter på første start der pt. er udsat til 12:00.

Der er 4-6/8 CI + AC. Der er dog sporadiske CU der popper nedenunder. Der er en B-opgave på 2:30 AAT i samme område nord for Martin.

Vi afventer vejrets udvikling. Anders bliver oprettet som skribent.

/Christian

WGC træning

Her er en stump video Rasmus tog med sin mobil en af træningsdagene.

Enjoy.

6. træningsdag

Godmorgen. I går var 6. træningsdag. Jeg havde på forhånd valgt at tage det roligt og prioriterede at nusse lidt med flyveren. Der blev vokset, renset og sat nyt tape på over mylaren. Jeg trak først ud efter feltet var slæbt op og startede ca. 15 minutter efter sidste ordinære start.

Jeg havde endnu ikke besluttet om jeg ville flyve dagens 3 timer AAT eller udforske lidt på egen hånd. Jeg blev smidt af i 600 m over flyvepladsen som er i 260m og så begyndte jeg elllers at kæmpe mig op. EC var tungt lastet og termikken svag, så det tog næsten en time at komme i ca. 2300m.

Jeg valgte at flyve opgaven. I sektor var mod vest og jeg fløj helt ud i den vestlige del af konkurrenceområdet ca. 70 km. vest for Prievidza. Det gik fint stærkt og jeg holdt god fremdrift. Jeg var helt alene da hovedfeltet af std. klassen var gået ca. 30-45 minutter før. Jeg var godt tilfreds og holdt ca. 125 kmt på de første ca. 140 km. Jeg var ved at tænke at dette kunne blive stort.

De næste sektorer lå øst for Martin dalen og der var 2 sektorer nord for Martin. Nu blev termikken mere uregulær og det var tydeligt at der ikke var så meget gang i termikken som tidligere. Det gik dog nordpå og da jeg vender mod nord har jeg stadig over 113 kmt.

Skyerne ser fine ud, men termikken virker slet ikke på samme måde mere. Jeg flakser lidt rundt og begynder at flyve sydover i 1200-1500 m. Der var ikke meget arbejdshøjde og jeg drejer i meget for at finde lidt stig der lige kan mig 200m mere. Jeg har gnebent slutglid hjem til Prievidza men skal jo også lige vende sidste sektor ca. 38 km syd for Prievidza.

Jeg sigter mod sidste sky på kursen. Den er tydelig ved at gå i opløsning og levner ikke meget håb for en regulær boble. Jeg begynder at kurve ca. 200m og terræn (bakkeram mellem Prievidza og Martin dalen). Til at starte med giver boble 0.5 m/s. Jeg mangler mindst 1000m !!!!. Jeg søger lidt rundt og efter 16 lange minutter retter jeg ud i 2200 m og går på slutglid. Min hastighed er nu faldet til sølle 94 km/t. På slutgliddet får jeg dog den samlede hastighed på på 100 km/t. Men det var jo langt fra de 120+km/t jeg havde på første del af turen. Jeg kommer hjem 20 minutter over tid. Dagsvinderen (Steven Raimond) kommer hjem med 121 km/t. Det var helt tydeligt at jeg var kommer for sent afsted. Termikken blev mærkbart svagere på den sidste del af turen og skyerne gik i opløsning. Jo - dagen nærmede sig sin afslutning. Da jeg lander 17:36 er der ikke meget termik tilbage, så det er nok ikke med at vente for meget med at starte ud på opgaven - i hvert fald ikke i varmluften.

Men det var en god dag og jeg fik set lidt mere nyt terræn.

I dag skal vi ikke flyve. Der er åbningsceremoni. Dagen starter dog med Safety-briefing for alle kl. 9:30 og så er der flyveshows og meget mere. Kl. 16 er der officiel åbning med taler osv.

Anders er på vej og vi forventer ham her i løbet af eftermiddagen.

Jeg kan ikke garantere jeg kan få skrevet hver dag under konkurrence, men vi se om jeg ikk ekan få Anders til at skrive lidt i ny og næ mens vi flyver.

Solen skinner og temperaturen kravler op mod de 30 grader igen. Hav en god dag.

Christian

Træningsdag nr ?

Her er allerede ved at være skabt en rutine. Op kl. 7 og have et morgenbad. Så er der morgenmad på penzionatet som består består af lyst brød og pølse&skinke. Der drikkes te & kaffe til. Kører på flyvepladsen lidt over 8 og samler, taper, hælder vand på og gridder (stiller flyveren på startstedet). Så er der 15-20 indtil briefing kl. 10:15. Efter briefing planlægges opgave og spises frokost. Et sted mellem 11:30 og 12:30 startes der. Efter flyvning tømmes logger og uploades til konkurrenceledelsen. Flyveren vaskes og stilles i vogn. Herefter er der afslapning.

Vi holder til ved familien Brandt. Bente B. er flittig i de sparsomme køkkenomgivelser og har allerede budt hele holdet på aftensmad flere gange - stor tak for det (det slår den lokale mad med flere længder).

Efteraftens mad går turen til Penzion Alberto hvor batterier sættes til ladning og der klargøres til næste dag.

Jeg er ved at være fortrolig og tryg ved flyvningen hernede. Den første dag var ret usædvanlig mht. arbejdshøjde. Siden da er det kun blevet bedre - og mere normalt forstår jeg. De sidste par dage har arbejdshøjden været mellem 1800-2400 m GND.

Vejret indtil nu har været præget at højtryk med CB og TCU.

Lidt om opgaven i dag: Der var udskrevet 405 km speed task. Der stor CB og øsede vand ud allerede ved 1. vendepunkt og JB og jeg valgte at vende ca. 8-10 km før. Det var jo kun træning og ingen grund til at risikere en udelanding. Efterfølgende fløj vi resten af turen. Der var dog store døde områder uden termik og mod syd ned til Nitra kanten var der svag tørtermik der gav 0.5 - 1 m/s. Herefter skulle vi vestpå inden turen igen gik op nord for Martin. Nord for Prievidza kunne vi få over 3 m/s.

I morgen er sidste træningsdag inden åbning og så tæller uret for alvor. Lad os se....

EC på grid

Camp

Torneroseslot lige over for banen. Der må bo en prinsesse.